fredag den 4. januar 2013

En lille historie fra gaden

Efter at have vinket farvel til min datter, stod jeg lidt efter ved skolens cykelparkering.
Her overværede jeg en mor i færd med at hjælpe en dreng (ikke hendes egen). Han havde problemer med at få låst sin cykel. Det lykkedes for moren at låse cyklen, og hun tjekkede lige for en sikkerheds skyld om den nu også kunne låse. Nøglen var bøjet, så den skal nok skiftes, håber han får det gjort så han ikke skal stå der og fumle en anden morgen igen.

Det havde ringet ind for nogle minutter siden da de stod der og baksede. Inden han gik, nåede jeg at sige til ham at han hellere måtte sige til sin lærer hvorfor han kommer for sent, det er jo så ærgerligt at få skældud når nu man faktisk var der til tiden, men havde en dum lås der drillede...

Og hvorfor sagde jeg nu det til ham?
J,o jeg fik ondt af ham, og jeg havde behov for at vise den opmærksomhed og omsorg for ham!
På cyklen på vej hjem tænkte jeg over episoden.
Jeg kan godt lide de små historier der udspiller sig i hverdagen.
Jeg tænkte på hvordan jeg selv som lærer reagerer når mine elever kommer for sent, og episoden her til morgen vil jeg nok minde mig selv om fremover.
Jeg kom også til at tænke på den magtesløshed som min egen søn ofte føler i skolen. Følelsen af ikke at blive lyttet til eller ikke at opleve den gensidige respekt, som er forventlig!
Jeg samler på den slags historier fra gaden. Ikke på papir i en notesbog (burde måske) men digitalt, og deler den med den interesserede læser.

Måske denne episode for andre ville gå ubemærket hen, måske den ikke ville fylde særlig meget.
Jeg havde mest lyst til at følge ham op i klassen, og forsikre mig at han fik en god velkomst af en lærer der lyttede til ham OG troede på historien.
I det rabarber kvarter jeg bor i er der mange drenge der ikke altid har den pæneste attitude, og hvordan bliver ham her mon mødt?
Forhåbentlig af en glad fredagskæk lærer der siger "Jamen godmorgen", eller "ej det er da også smadder irriterende når låsen driller"...
Jeg håber at han får en god dag, og at han værdsætter hjælp og opmærksomheden.


2 kommentarer:

  1. Tak for at dele :)
    Jeg tænker den mor var sød at hun gav sig tid til at hjælpe ham.
    At blive lyttet til..Ja, det har vi alle brug for. Vi snakker og snakker, men hvor meget lytter vi egentlig?

    SvarSlet
  2. Du har fat i noget. Vi er mange der kan blive bedre til at lytte, ja jeg kan ihvertfald!

    SvarSlet