lørdag den 23. februar 2013

Ord og tanker...

Jeg kender ikke marie Key, eller måske gør jeg, men uden at vide det. Læste interviewet i bussen i går. Interessant læsning. Måske du bør læse hele interviewet for at forstå sammenhængen, kan anbefales.
Jeg synes hun har fat i noget vigtigt og meget interessant! Har bragt 2 citater fra interviewet med hende i Ud & Se fra denne måned.

"-efterhånden skal der ingenting til, for at folk bliver betragtet som særlinge. Indadvendthed og blufærdighed er totalt sygeliggjort. Hvorimod alle de, som bare sidder og plapre løs, er i høj kurs. Og de kan ingenting! De kan bare plapre. Der er et voldsomt pres for, at alle skal være sociale hele tiden. Men vi har jo brug for alle de små nørder, som bare gerne vil lære noget. Ellers taber vi til Kina. Men i stedet for at lade dem sidde og regne, så presser vi på for at få dem ud i skoven og klatre i træer eller til Norge og stå på ski. Men de skal ikke stå på ski. De skal regne! Vores bruttonationalprodukt afhænger af dem, siger hun med et glimt i øjet"


For hvorfor er det lige dem der plaprer der er i høj kurs? Har selv tænkt tanken, men her er der en der sætter ord på det!

"Jeg fik hjemve, hvis jeg var hjemmefra. Det var ikke noget, der gik mig på. Men lærere og andre børn forældre havde en idé om, at jeg skulle være ligesom de andre. At jeg skulle tvinges med, fordi det ville være godt for mig at overvinde min angst. Jeg kan huske, at vi skulle til Norge på lejrskole i 6.klasse, og jeg turde ikke. Det kom der en masse snak ud af, men det endte med, at jeg fik lov til at blive hjemme og gå i parallelklassen i den uge. Da de kom hjem, skule vi se en video fra turen. Jeg tænkte: Godt, jeg ikke var med! Der var ikke noget i den video, som jeg havde lyst til. Stå på ski, sove i hytter. Så kom min lærer ned til mig, og han tænkte nok, at han vidste, hvad jeg tænkte. Så han sagde, sødt og empatisk: ´Nu er du ked af, at du ikke var med, hva`? Nu hvor du har set filmen´. Jeg måtte svare nej."


Og hvorfor er det at vi skal være så sociale, og mener at vores børn skal være det? Jeg ved godt hvorfor jeg opmuntrer mine egne børn og mine elever til at være sociale. Samtidig blev jeg lidt flov da jeg læste ovenstående...

Kan du mon følge mig?

torsdag den 21. februar 2013

"Den omtanke, som vises i dag, 
kan bære frugt i morgen"

Mahatma Gandhi

onsdag den 20. februar 2013

HURRA

 Dagen oprandt hvor gipsen kom af! HURRA.

Lagkage sagde Max, det skulle vi have for at fejre det...

Desværre fik han en MEGET kedelig besked: INGEN fodbold i 3 måneder!!!!!!!! -det var et hårdt slag. ØV!!!

søndag den 17. februar 2013

Nu må det altså være nok!!!


Torsdagen inden vinterferien sendte vi en glad og forventningsfuld engel i skole. Rose elsker fastelavn, og hun er hvert år både glad og stolt ved at møde op i mine hjemmesyede kostumer!
Desværre nåede hun kun lige at være med til at slå katten af tønden inden hun lå på briksen hos skolesundhedsplejersken...
Pigebarnet har LÆNGE lidt af hovedpine og svimmelhed, og da hun lå der på briksen var det ifølge klasselæreren noget der mindede om migræne. (en mistanke lægen også havde efter at have tilset hende få uger forinden forinden)

Foran ventede der hende en tiltrængt vinterferie. Men AK, det har været den mest dødsyge ferie nogensinde!!! Rose er STADIG syg.
Vi topper da lige en uge med feber, snot, opkast, ondt i mave + hoved, ingen appetit, lorte nætter, 3 lægebesøg & en rift i hælen der er gået betændelse i med en træls mellemørebetændelse!!!!!!!!

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at udgive et indlæg omhandlende al den sygdom der har sat sit tunge, triste og kedelige præg på børnenes og min ferie. MEN nu blev det for meget.
I nat har jeg faktisk ikke sovet, en grædende pige har holdt mig vågen så jeg har følt mig som en zombie og tænkt tilbage på dengang hvor jeg om natten blev revet ud af min søde søvn op til flere gange af en sulten baby...
Et besøg hos lægevagten "fuldendte" lige ferien... Rose er på penicillin og i bedring...

Selv er jeg helt smadret. Det har været hårdt! Afbrudte nætter, en pige der skal beroliges, trøstes og plejes....Ja ferien har også været kedelig for både Max og mig! Men om 5 uger har vi atter ferie...


fredag den 15. februar 2013

Ingen appetit...


"Mor tror du godt vi kan gemme det til i morgen" var replikken da Rose forleden dag kom med denne tallerken til mig.
I en uge har hun ligget syg, hvilket er hele ferien og lidt til, og hun har ikke spist et ærligt måltid siden torsdag morgen. Forleden dag meldte der sig så lidt appetit, først en babybite på vej hjem fra 2 lægebesøg, og den anden tog hun fat på nogle timer senere, men som du ser kunne hun ikke komme igennem den, ej heller Mathilde kakaoen blev drukket...
Det ligner hende ikke...
Om det var ærgelsen over ikke at kunne spise den eller den dårlige samvittighed over ikke at kunne spise op ved jeg ikke, men hun var ikke helt glad ved situationen.
Det tyder på at hun er igennem sygdommen nu, her på den sidste rigtig vinterferiedag!!!
Håber at vi får en god dag!!!

mandag den 11. februar 2013

Jeg tømmer garnlageret...

-og strikker mig et halstørklæde...

Der vil være MANGE ender at hæfte, det vil tage tid at strikke det langt nok, og jeg er slet ikke sikker på at jeg vil kunne lide resultatet.
Men jeg havde meget garn liggende som ikke ville blive brugt, så nu strikker jeg op!
Og da jeg hygger mig gevaldigt med at skifte farver og mønstre er det i sig selv nok.
Når sidste mask er strikket, ser jeg hvad der sker med det...

lørdag den 9. februar 2013

Jeg behøver ikke at gå ud...


Der ER altså noget skønt ved at vågne op, se ud af vinduet, og vide at jeg ikke behøver at gå udenfor.
I en dejlig uge kan børnene og jeg holde os indenfor hvis det er det vi har lyst til.
VINTERFERIE!!!

fredag den 8. februar 2013

3 i et

På billedet ses både Max, Rose og mig selv. Kan i finde os?

onsdag den 6. februar 2013

Min helt egen engel...


Lige nu sover hun sødt. Og hun glæder sig MEGET til i morgen.
Kostumet er syet færdigt og hun er både glad og stolt!
Denne gang har det kostet mig UNDER 100 kr. !!!
Kjolen er syet af en gammel dug, det lyserøde stof på vingerne er en rest fra da hun i børnehaven var en prinsesse, bånd og pynt fandt jeg i sykasserne.... En dejlig fornemmelse!

Hvad skal dit barn være klædt ud som?


tirsdag den 5. februar 2013

søndag den 3. februar 2013

Klovne


Alle mine mange skønne børn på 1.årgang tegner klovne i billedkunst.
Det er sjovt og hyggeligt, både drenge og piger går meget op i det!
I morgen skal denne klovn farvelægges, jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat!
Indtil videre synes jeg det er vildt godt ud!!!

lørdag den 2. februar 2013

På vej hjem....


Det var en KOLD og LANG og SNEFYLDT tur gennem byen lørdag nat.
Efter en super hyggelig aften hos min dejlige veninde Mille!