søndag den 17. februar 2013

Nu må det altså være nok!!!


Torsdagen inden vinterferien sendte vi en glad og forventningsfuld engel i skole. Rose elsker fastelavn, og hun er hvert år både glad og stolt ved at møde op i mine hjemmesyede kostumer!
Desværre nåede hun kun lige at være med til at slå katten af tønden inden hun lå på briksen hos skolesundhedsplejersken...
Pigebarnet har LÆNGE lidt af hovedpine og svimmelhed, og da hun lå der på briksen var det ifølge klasselæreren noget der mindede om migræne. (en mistanke lægen også havde efter at have tilset hende få uger forinden forinden)

Foran ventede der hende en tiltrængt vinterferie. Men AK, det har været den mest dødsyge ferie nogensinde!!! Rose er STADIG syg.
Vi topper da lige en uge med feber, snot, opkast, ondt i mave + hoved, ingen appetit, lorte nætter, 3 lægebesøg & en rift i hælen der er gået betændelse i med en træls mellemørebetændelse!!!!!!!!

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at udgive et indlæg omhandlende al den sygdom der har sat sit tunge, triste og kedelige præg på børnenes og min ferie. MEN nu blev det for meget.
I nat har jeg faktisk ikke sovet, en grædende pige har holdt mig vågen så jeg har følt mig som en zombie og tænkt tilbage på dengang hvor jeg om natten blev revet ud af min søde søvn op til flere gange af en sulten baby...
Et besøg hos lægevagten "fuldendte" lige ferien... Rose er på penicillin og i bedring...

Selv er jeg helt smadret. Det har været hårdt! Afbrudte nætter, en pige der skal beroliges, trøstes og plejes....Ja ferien har også været kedelig for både Max og mig! Men om 5 uger har vi atter ferie...


1 kommentar:

  1. Hold da op ! Stakkels Rose..Godt, der findes penicillin! Men desværre kun een vinterferie pr år :)

    SvarSlet