søndag den 29. december 2013

Takker af og byder nyt velkommen



Om ganske få dage siger vi farvel til 2013 og byder 2014 velkommen.
Traditionen tro skal jeg inden da have læst ønskerne og tankerne for dette år som jeg skrev for et år siden. Endvidere skal der skrives ønsker, tanker, håbe m.m. for det kommende år.
Hvert år skriver jeg bagerst i den brugte kalender, jeg tager den frem ca. halvvejs inde i det nye år og igen når året er ved at være forbi, som i dag.
Som oftest kan jeg strege nogle ting og glædes over at det er lykkedes, blevet ændret eller måske gået i opfyldelse.
Jeg kan VILDT godt lide at tage en ny kalender i brug akkurat som jeg godt kan lide at tage imod et nyt år, det føles både befriende og tiltrængt!

Om lidt vil jeg skrive i den gamle kalender og begynde at føre aftaler og fødselsdage m.m. ind i den nye.
Tak for i år. Tak til jer der har læst med. Har indtryk af at det er en lille flok. Ikke mange har kommenteret eller fulgt mig tydeligt, så jeg har indimellem spurgt mig selv om hvorfor jeg skriver. Det er heller ikke blevet til så meget, og jeg tror bare det her bloggeri løber ud i sandet, eller også kommer det op i en anden form.

Godt nytår

2 kommentarer: